Skip to main content

Historien bag

Hans Olsen og hustru Ellen Olsen
Hans Olsen og hustru Ellen Olsen

Foreningens stifter og formand, Hans Olsen, havde længe tumlet med en idé: Det måtte være muligt, at byens borgere selv kunne komme til at eje deres huse og derved opnå de fordele, som husejerne ellers nød.

Hans Olsen var selv husejer og kom derigennem ind på tankerne, der førte til stiftelsen af "Den nye Husejerforening af 1891".

Den 4. november 1890 mødtes nogle interesserede hos Hans Olsen i Brøndstræde 14, og det var på dette møde, at foreningen blev stiftet af følgende medlemmer:

  1. Anders Hansen
  2. Hans Chr. Jensen
  3. Niels Peter Bennechow
  4. Christoffer Jørgen Hansen
  5. Hans Olsen
  6. Jens Peter Andersen
  7. Anders Mortensen
  8. Niels Søren Jakobsen
  9. Ellen Olsen
  10. Rasmus Peter Jensen
  11. Engvard Asmus Larsen
  12. Niels Andersen Nielsen

Foreningens formål blev beskrevet således: " Selskabets Formaal er ved fælles Indkjøb af Ejendomme at gjøre sig fordele ved den indvundne leje." Man besluttede, at hvert medlem skulle betale et månedligt kontingent på 1 kr., og samme aften lagde hvert medlem 1 krone på bordet som kontingent for januar måned. Foreningen kunne således begynde med en kassebeholdning på 12 kr.

Som det ses af listen, er Hans Olsens hustru, Ellen Olsen, også blandt stifterne, og gennem de 30 år stod hun trofast ved sin mands side med samme glødende interesse for foreningens fremgang.

Foreningen blev hans hjertesag - han ofrede den al sin tid. Det skyldes ene og alene Hans Olsens utrættelige arbejde for at skabe interesse for tanken samt hverve medlemmer, at foreningen kom i gang. Og det var uomtvisteligt troen på og tilliden til ham, der hjalp foreningen igennem de første vanskelige år.

Hans Olsen stod som formand i spidsen for foreningen gennem 30 år, og det var ham, der organiserede foreningen, ledede de stiftende bestyrelsers arbejde og førte foreningen fremad. Efter de første 10 udtalte generalforsamlingen: " Tak til Hans Olsen for hans Interesse for og Virksomhed i Selskabet som Formand i de første 10 Aar af dettes Bestaaen, for hvilket han ikke har oppebaaret nogen Løn eller modtaget noget Gratiale."

Efter yderligere små 21 år måtte Hans Olsen meddele bestyrelsen, at han på grund af sygdom måtte gå af som formand. Til hans ære lod bestyrelsen en kunster tegne en smuk kaligraferet adresse med følgende ordlyd: "Bestyrelsen for "Den nye Husejerforening af 1891" bringer herved Foreningens Stifter og utrættelige Formand, Hans Olsen, sin hjerteligste Hilsen og ærbødigste Tak for det store, uegennyttige, frugtbringende og opofrende Arbejde for Sagen. Det skal være os en kær Pligt, saalænge vi endnu formaar at virke til Gavn for Foreningen, at arbejde videre i samme Aand, som den, der nu har staaet sin Prøve og bragt Foreningen frem til dens nuværende Anseelse". København, den 4. November 1921.

Bestyrelsens adresse til Hans Olsen
Bestyrelsens adresse til Hans Olsen

Adressen skulle han have haft overrakt på foreningens stiftelsesdag, der nu tillige blev Hans Olsens dødsdag. Adressen er nu indrammet og ophængt på foreningens kontor. Foreningen satte med familiens tilladelse en mindesten på Hans Olsens grav med følgende inskription:

"Den nye Husejer Forening af 1891" rejste dette Minde over Hans Olsen. Foreningens Stifter og utrættelige Formand gennem 30 Aar.

Hans Olsens gravsted
Hans Olsens gravsted

 

Foreningens første ejendomme

Straks efter, at foreningen var stiftet, arbejdede man målrettet på det første køb af en ejendom. Der gik dog ca. 1½ år inden man, gennem det indbetalte kontingent, kunne få tilvejebragt tilstrækkeligt med kapital.

Hans Olsen viste sin ubetingede tro på Foreningens fremtid ved selv at dække udbetalingen til det første ejendomskøb - ca. 25% af den samlede købssum.

25. september 1892 købte Foreningen således ejendommen Vinstrupvej 18 (senere Henrik Ibsensvej 17-19), og man kalkulerede med et årligt overskud på 400 kr. for denne ejendom.

Henrik Ibsensvej 17-19
Henrik Ibsensvej 17-19

Siden fulgte:

1. februar 1894: Gormsgade 25, Dagmarsgade 15

1. januar 1869: Ryesgade 59, Trepkasgade 1

1. april 1898: Østre Fasanvej 26 og Kong Georgsvej 81

15. november 1899: Langelandsvej 28-36

1. december 1900: Marstalsgade 1-3, Hobrogade 8

foto 5

1. september 1903: Østre Fasanvej 16 og Holger Danskesvej 108

1. januar 1916: Baldersgade 71-73

1. juli 1919: Ole Jørgensensgade 8-10

1. juli 1921 Langelandsvej 38-44

20. maj 1939: Hesseløgade 44-48

Hesseløgade 44-48
Hesseløgade 44-48

I en årrække fra 1921-1939 købte foreningen ingen ejendomme, men solgte i 1929 derimod ejendommen på Gormsgade 25, Dagmarsgade 15. Da salget indbragte et større beløb end det som medlemmerne havde til gode i ejendommen, fordelte man overskuddet på såkaldte tillægsbeviser på kr. 35,- stykket. Hvert medlem fik tildelt et sådan tillægsbevis.

At der i perioden ikke blev opkøbt ejendomme betød ikke, at Foreningens udvikling var gået i stå. Årsagen var nemlig, at man i disse og de foregående år havde afholdt store udgifter til forbedringer fx. indlægning af elektricitet, toiletter samt bygning af cykelskure. Men det vigtigste i denne periode var dog arbejdet for udbetaling af private prioriteringer i ejendommene, således at de, udover medlemmernes kapital, kun havde offentlige midler at forrente og afdrage. Denne ordning betød, at medlemmernes penge kunne anbringes med stor sikkerhed i vore ejendomme med mulighed for at give et godt udbytte.

Da man atter påtænkte at købe nye ejendomme, ønskede man, at de skulle være af mere moderne karakter. Det var derfor nødvendigt, at der var en stor sum penge til rådighed til udbetalingen, såfremt man ikke igen skulle binde sig til en række private prioriteringer. 1 1939 købte man så ejendommen på Hesseløgade 44-48 - udbetalingen lød på 180.000 kr., og pengene skaffede man for størstepartens vedkommende ved at omprioritere egen ejendom samt fra lån hos fondene.